3F Superligaen

Meget på spil for Brøndby: Hvis vi skal hente dem foran, skal vi slå Randers

Brøndby IF tager søndag hjemme imod Randers FC - her tæller intet andet end en sejr, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at overhale nogle af konkurrenterne længere oppe i tabellen, mener cheftræner Jesper Sørensen.

Brøndby IF, Superligaen, mesterskabsspillet, Randers FC, Jesper Sørensen.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby IF skal vinde søndag.

Så klar er meldingen fra Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen forud for hjemmekampen mod Randers FC.

Normalt hører man ellers ofte cheftrænere holde sig lidt tilbage med disse ‘skal vinde-kampe’, men i Brøndby går den altså ikke længere – kun tre point tæller.

– Af alle årsager er det jo vigtigt at vinde fodboldkampe, og den her er jo ekstra, for hvis vi skal gøre os forhåbninger om at komme op og indhente nogle af dem foran, jamen så skal vi jo vinde hjemmekampen mod Randers – det giver sig selv.

– Lige siden jeg er kommet til, der har vi jo skullet vinde af forskellige årsager, fordi vi har været lidt under pres af at vi har været bagud hele tiden. Nu skal vi selvfølgelig vinde over Randers, fordi vi skal se om vi kan komme og indhente dem foran i tabellen, siger Jesper Sørensen til Brøndby TV.

Jesper Sørensen forudser en kamp mod Randers, hvor der bliver gået til makronerne.

– Det bliver vel som det plejer her på Brøndby Stadion; en intens affære, hvor bølgerne kommer til at gå højt og der bliver gang i nærkampene og intensiteten bliver høj.

– Vi kan jo se, at kampene er tætte her i slutspillet, og de fleste hold er meget lige, så det bliver de små ting, der kommer til at afgøre, hvem der lige kommer til at løbe med sejren, lyder det fra Brøndby-træneren.

Brøndbys ejere og fans må i første omgang se langt efter værdiaftale

Brøndby er med syv kampe tilbage af Superligaen på sidstepladsen i mesterskabspillet.

Her har man forud for opgøret mod Randers et hul på fire på point op til kronjyderne, som er nærmeste konkurrent. Et nederlag vil altså være et tungt slag at komme tilbage fra, mens en sejr kan vise sig at åbne for Brøndbys chancer om en af de sjovere placeringer i tabellen.

Kampen mellem Brøndby IF og Randers FC fløjtes i gang søndag klokken 16.00 på Brøndby Stadion og kan ses på 6’eren og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P