3F Superligaen

Færdig for resten af sæsonen: Jeg er sikker på, at de vinder mesterskabet uden mig

David Khocholava er blevet opereret i sit knæ, og går ifølge F.C. København sandsynligvis glip af resten af sæsonen - midtstopperen føler sig dog overbevist om, at FCK nok skal vinde mesterskabet uden ham.

F.C. København, David Khocholava, FCK, Superligaen.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Der kommer formentlig ikke til at være flere kampminutter for David Khocholava i denne sæson.

Det oplyser F.C. København, som i samme ombæring fortæller, at den 30-årige midtstopper netop er blevet opereret i sit knæ.

David Khocholava fortæller i et interview med FCK TV, at han ærgrer sig over ikke at kunne spille, men samtidig føler sig overbevist om, at holdkammertaterne nok skal vinde det danske mesterskab i hans fravær.

– Jeg får det bedre for hver dag, der går. Jeg er gået i gang med en lang rejse for at blive sund og klar til at spille kampe igen.

– Det er selvfølgelig ikke særlig rart at misse så mange vigtige kampe, men jeg er sikker på, at gutterne nok skal vinde mesterskabet uden mig.

Georgieren fortæller videre, at tiden nu var inde til at få foretaget knæoperationen.

– Jeg er sikker på, at det var på tide at få opereret det knæ. Først og fremmest, fordi det ikke skulle gå ud over holdets resultater, men også på grund af mit helbred – men det er mindre vigtigt.

– Jeg kunne ikke løbe, og så var beslutningen, at jeg nu skal forsøge at hjælpe holdet med alt hvad jeg kan udenfor banen resten af sæsonen.

– Valde (Valdemar Lund, red.) gør det fantastisk, og Kevin (Kevin Diks, red.) kan spille midtstopper, så jeg er ret sikker på, at vi vinder ligaen, og så er jeg klar til hjælpe holdet med at kvalificere sig til Champions League, siger David Khocholava.

F.C. København skal forsøge at forsvare førstepladsen i Superligaen søndag, hvor AGF center på Ceres Park i Aarhus.

Den kamp fløjtes i gang klokken 18.00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P