NordicBet Ligaen

Er oprykningen til Superligaen ved at glippe? Nyt pointtab til Hvidovre

Hvidovre IF tabte atter point i NordicBet Ligaen, da Vendsyssel FF lørdag var på besøg.

Hvidovre Logo

Hvidovre IF smed lørdag point på ny.

Det gjorde de, da det endte med 0-0 hjemme mod Vendsyssel FF, som ellers indtog sidstepladsen i NordicBet Ligaens oprykningsspil forud for opgøret.

Dermed er forspringet ned til Sønderjyske på tredjepladsen reduceret til fire point, efter de vandt med hele 4-5 over Helsingør fredag.

Pointabet og det uafgjorte resultat er nummer to i streg for Hvidovre, som nu har hentet fem point i oprykningsspillet første fire kampe.

For Vendsyssel var det uafgjorte resultat blot endnu en til samligen.

De har således spillet uafgjort i fire ud af fire kampe i oprkningsspillet.

Hvidovres næste kamp bliver en vaskeægte gyser.

Her gæster man Sønderjyske, som altså er nærmeste konkurrent til en af de to oprykningspladser i NordicBet Ligaen. Den kamp bliver spillet lørdag den 29. april.

Kampen efter byder på endnu en svær opgave, når NordicBet Ligaens tophold, Vejle Boldklub, slår vejen forbi Hvidovre. Vejle Boldklub har dog ikke fået gang i pointhøsten i oprykningsspillet, hvor det blot er blevet til tre point efter de første fire kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P