Wauw! Vild Haaland- og Ronaldo-statistik
At Cristiano Ronaldo og Erling Haaland er to gudsbenådede målscorere ved de fleste. Men når man ser denne statistik, bliver det rigtig vildt.
Cristiano Ronaldo er fortid i Champions League, mens Erling Haaland er både nutid og fremtid. Så langt så godt.
Når man begynder at sammenligne dem, så opdager man dog voldsomme statistikker på begge angribere.
Hvis vi starter med Erling Haaland, så har han hidtil spillet 27 kampe i Champions League. Det har kastet 35 mål af sig, hvilket er uhyre flot – selv af verdens måske bedste målskytte.
Det betyder, at han har brugt 2000 minutter i verdens bedste klubturnering på at nå sine 35 mål. Noget han har opnået i alderen 19-22 og repræsenteret tre forskellige klubber på sin vej. Nemlig RB Salzburg, Dortmund og Manchester City.
Når man sammenligner det med Ronaldo, så opdager man noget, der vil få de fleste til at spærre øjnene op.
For den portugisiske verdensstjerne er nemlig den mest scorende i Champions League-historien med i alt 140 mål i 185 kampe ligeledes i tre forskellige klubber. Her er der blot tale om Manchester United af to omgange, Real Madrid og Juventus.
Men i løbet af sine første 2000 minutter, som blev opnået over 27 kampe, i Champions League nåede Ronaldo at score hverken 10, 20 eller 30 mål. Det blev til lige præcis nul mål, hvilket kun gør hans bedrift om at nå 140 kasser endnu mere imponerende.
Sikke nogle spillere, sikke nogle målscorere.
Kilde: Transfermarkt