3F Superligaen

AGF får tilført millioner fra lokale investorer

AGF har udført en 'rettet emission' fra lokale investorer, hvilket tilfører 43 millioner til klubben. Det skal hæve ambitionerne yderligere.

AGF har med succes gennemført en rettet emission, hvor en kreds af nuværende og nye aarhusianske storaktionærer tilfører 43 millioner kroner.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den er med i mesterskabsslutspillet i år, og Aarhusklubben AGF får nu tilført millioner så den kan sætte endnu mere tryk på kedlerne i den sportslige sektor.

Klubben skriver i en pressemeddelelse, at der nu er ‘sat yderligere skub til de sportslige og kommercielle ambitioner’. Det gøres via en kapitaludvidelse på 43 millioner kroner, som er hentet i en rettet emission. Handlerne er gennemført til markedskurs, skriver AGF.

– Vores vision er at etablere os blandt de bedste fodboldklubber i Skandinavien, og på mange områder er vi godt på vej. De kommende år står vi foran nogle store investeringer, der skal løfte vores forretning yderligere, og med kapitaltilførslen sikrer vi, at disse investeringer ikke går ud over vores sportslige konkurrenceevne, samtidig med at vi på nogle områder kan skrue op for at skabe forudsætningerne for at vi kan tage nye store skridt sportsligt og kommercielt, når det nye stadion står klar, fortæller Lars Fournais, bestyrelsesformand i klubbens pressemeddelse.

Ifølge formanden er det lokale investorer, som både dækker over nuværende og nye storaktionærer, samt bestyrelsesmedlemmer i selskabet, der står bag kapitaludvidelsen.

– Vores nuværende storaktionærer har alle deltaget i emissionen, og vi glæder os også over, at vi har fået nye fremtrædende lokale erhvervsfolk med på holdet. Det er med til at styrke vores lokale forankring, hvor en bred kreds af lokale erhvervsfolk sidder på hovedparten af stemmerne, siger Lars Fournais, der samtidig peger på et sportsligt område, hvor pengene skal bruges:

– Vi gearer markant op for vores scouting og talentudvikling med ambitionen om at rekruttere og uddanne spillere, der kan løfte vores sportslige niveau og bidrage til realisering af transferindtægter i fremtiden. Vores High Performance-center, der har byggestart til sommer og får plads til op til 40 talenter, skal også ses i dette lys og vil gøre os konkurrencedygtige i den skærpede kamp om talenterne.

FØLG CAMPO.DK PÅ FACEBOOK OG FÅ NYHEDERNE DIREKTE I DIT FEED!

Følg Campo på Facebook

AGF spiller i weekenden mod F.C. København på hjemmebanen Ceres Park. Kampen spilles søndag klokken 18.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P