United-legende: Fernandes kan komme på Messi niveau – Eriksen skal spille
Bruno Fernandes har allerede et niveau, hvor han er tæt på Lionel Messi, mener Rio Ferdinand. Og med hjælp fra danske Christian Eriksen kan Fernandes blive endnu bedre.
Bruno Fernandes er på niveau med Lionel Messi.
Det mener Manchester United-legenden Rio Ferdinand. Den tidligere forsvarsspiller fremhæver den portugisiske midtbanespiller Fernandes, som stort set er lige så god på tal og statistik som den argentinske verdensmester.
Men for at komme helt op på niveau med Messi har Fernandes brug for dansk hjælp.
Rio Ferdinand beskriver ifølge Vibe with FIVE, den danske landsholdsspillers indvirkning på Bruno Fernandes præstationer.
– Han (Bruno Fernandes, red.) skaber chancer med sine afleveringer. Siden han kom til Manchester United, er det kun Messi, der har været involveret i flere mål end ham. Jeg siger ikke, han er på niveau med Messi. Det er han ikke.
– Han har brug for Christian Eriksen for at komme op på næste niveau. Antallet af “nemme afleveringer” han (Eriksen, red.) laver er godt for alle holdkammerater, lyder det fra Rio Ferdinand.
Christian Eriksen har været med i de seneste tre kampe for Manchester United siden sin ankelskade.