
Dansk landsholdsspiller har fået ny cheftræner
Jens Stryger Larsen har fået vished om sin nye cheftræner i Trabzonspor.

Efter godt og vel halvanden måned uden, er der nu en ny cheftræner på plads i tyrkiske Trabzonspor.
Her løber danske Jens Stryger Larsen rundt, og den nye mand, som han nu skal forsøge at spille sig i startelleveren hos, er kroatiske Nenad Bjelica.
Det oplyser Trabzonspor tirsdag.
Nenad Bjelica er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2025.
Den 51-åriges cheftræner har været uden job siden sommeren 2022, hvor han stoppede i kroatiske NK Ojisek.
Foruden NK Ojisek, har han også stået i spidsen for den kroatiske storklub Dinamo Zagreb, polske Lech Poznan og italienske Specia.

Nenad Bjelica skal nu forsøge at vende skuden i Trabzonspor, der efter at have vundet det tyrkiske mesterskab i seneste sæson nu indtager en sjetteplads i tabellen.
Abdullah Avci forlod jobbet som cheftræner i Trabzonspor i begyndelsen af marts. Klubbens præsident fratrådte en uge forinden.
Jens Stryger Larsen skiftede i sommer fra Udinese til den tyrkiske mesterklub, hvor han har været fast mand i denne sæson.