LaLiga

Barca-præsident skyder med skarpt mod LaLiga og Real Madrid: Vi er ofre for en smædekampagne!

FC Barcelona-præsident Joan Laporta insisterer på, at klubben aldrig har 'købt' dommere, efter der er blevet åbnet en efterforskning om transaktioner til den tidligere vicepræsident dommerudvalget. Nu skyder han i stedet med skarpt mod LaLiga og Real Madrid.

Joan Laporta, FC Barcelona, Real Madrid.

FC Barcelona-præsident Joan Laporta har mandag udtalt, er der lige nu er en smædekampagne rettet mod den catalanske storklub.

Her kritiserer han LaLiga-præsident Javier Tebas, og retter samtidig kritik af Real Madrid for deres ‘kynisme’ ved at have tilsluttet sig sagen mod Barca.

Det skriver ESPN.

Barca har betalt den tidligere dommer Jose Maria Enriquez Negreiras virksomhed over syv millioner euro i årene mellem 2001 og 2018.

Anklagerne i sagen går på, at man på den måde forsøgte at opnå en fordel eller favorisering gennem betalingerne.

Joan Laporta forklarer derimod, at man har betalt for ydelser relateret til scouting og tekniske rapporter om dommere og dommergerningen generelt.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Barcelona har aldrig ageret med henblik på at ændre eller have indflydelse på turneringer for at få en sportslig fordel, lyder det fra Laporta ifølge ESPN.

– Retten har ikke fundet bevis på andet, fordi det ikke findes. Det er ikke muligt. Dette er resultatet af en smædekampagne rettet mod Barcelona.

– Det er det mest modbydelige angreb nogensinde mod Barcelona, og man har gjort det for at gøre os ustabile og ødelægge klubbens omdømme.

Følg Campo på Facebook

Barca-præsidenten har videre sagt, at man nu går til modangreb.

– Vi kommer følge op på det her, og har allerede indsendt 20 sagsanlæg for æreskrænkelse.

– Vi mener, at vi står til at modtage et astronomisk beløb som kompensation for skaderne.

Joan Laporta langer desuden også ud efter Real Madrid, efter de i forrige måned tilsluttede sig sagen mod Barca. Her antyder han på det kraftigste, at ærkerivalerne ikke har rent mel i posen.

– Real Madrid er en klub, som historisk set har haft dommerne med sig; en klub, som er blevet anset for at være regimets hold.

– Man skal huske på, at i syv årtier var de fleste præsidenter for dommerudvalget tidligere medlemmer, tidligere spillere eller tidligere direktører i Real Madrid.

– I 70 år var de folk, som skulle udøve retfærdighed på banen, nogen, som har haft en tilknytning til Real Madrid. At de nu føler sig forkert behandlet er kynisme på et uhørt niveau.

Barca bekræfter baglårsskade til back

Myndighederne i Spanien fortsætter efterforskningen af de tidligere anklager, mens UEFA også er gået ind i sagen.

LaLiga kan ikke straffe Barca, fordi sagerne er blevet for gamle i forhold til ligaens retningslinjer.

I UEFA-regi kan det derimod få konsekvenser, såfremt Barca findes skyldige.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P