
Barca bekræfter baglårsskade til back
FC Barcelona kommer nu med en skadesopdatering på højrebacken Sergi Roberto, der er ude på ubestemt tid.

Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix
Det blev kun til 18 minutter i weekendens kamp mod Getafe.
Allerede efter godt et kvarter måtte Sergi Roberto udgå, og nu kommer FC Barcelona selv med en opdatering på højrebackens skade.
– Test udført mandag morgen på Sergi Roberto har afsløret, at han har en skade i venstre baglår – mere specifikt på biceps femoris-musklen i låret. Han vil først være klar til at blive udtaget, når han er kommet sig over problemet, lyder den officielle melding.
Sergi Roberto har i denne sæson spillet i alt 30 kampe for FC Barcelona.