Roma holder sig til i toppen af Serie A efter sikker sejr over Udinese
Det begynder for alvor at spidse til i kampen om Champions League-pladserne i den italienske Serie A, og søndag aften tog AS Roma et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Serie A-trofæet er så godt som sikkert for Napoli.
Der er dog lidt mere kamp til stregen i de øvrige pladser til næste sæsons Champions League, og søndag aften tog Roma en vigtig sejr for at holde sig til i den kamp.
Trods brændte straffespark fra begge hold vandt Jose Mourinho og resten af mandskabet fra den italienske hovedstad 3-0 over Udinese. Edoardo Bove scorede for Roma i første halvleg, mens Lorenzo Pellegrini og Tammy Abraham stod for at udbygge føringen i anden halvleg.
AS Roma indtager nu tredjepladsen i Serie A med tre point ned til AC Milan, mens Udinese befinder sig midt i tabellen på en 11. plads, hvor de har en bedre målscore end Torino på 12. pladsen.