Newcastle-profil efter 3-0-lussing: Føltes forkert allerede fra første minut
Kieran Trippier fortæller efter nederlaget til Aston Villa, at Newcastle-mandskabet ikke var sig selv.
Newcastle kom til kampen mod Aston Villa som et af de mest formstærke hold i Premier League – fem sejre i streg.
Det var dog ikke til at se lørdag, hvor Aston Villa, der selv er yderst godt kørende for tiden, sejrede i overbevisende stil med 3-0.
Newcastle-profilen Kieran Trippier fortæller efter kampen til klubbens hjemmeside, at det føltes helt forkert i opgøret mod Aston Villa.
– De var et skridt foran os i dag. Vi var ikke os selv i dag – allerede fra første minut føltes det forkert.
– Det er en af dem, hvor man bare skal glemme resultatet, lyder det fra den engelske landsholdsspiller, som også har ros til Aston Villa:
– De spillede godt, og de fortjente de tre point i dag.
Mål og Highlights: Se Aston Villa banke Newcastle 3-0Med nederlaget har Manchester United søndag muligheden for at overhale Newcastle på tredjepladsen i tabellen.
Samtidig har Aston Villa spillet sig op på sjettepladsen og er nu i dén grad i spil til at snuppe en af de europæiske pladser.