Medie: Chelsea vil hente Barca-profil
Chelsea har ikke været nærige på transfermarkedet, siden amerikanske Todd Boehly trådte til som ejer - nu svinges det tunge kreditkort måske snart igen.
Chelsea fik ny ejer i maj 2022 – her tog Todd Boehly over ved roret i Londonklubben.
Siden da har det tunge kreditkort været fremme ved flere lejligheder, og i alt har klubben lige knap brugt fire milliarder kroner på 16 spillere over de to transfervinduer, der er forbipasseret siden overtagelsen.
Og nu kunne meget altså tyde på, at det føromtalte tunge kreditkort snart bliver fundet frem igen.
Ifølge det britiske medie Teamtalk, er ‘The Blues’ angiveligt interesserede i at hente Raphinha, der lige nu tørner ud for den catalanske storklub, FC Barcelona.
Brasilieneren var også under sommerens transfervindue i 2022 kraftigt rygtet til Chelsea, men her lykkedes det altså ikke at få en aftale på plads.
Her havde kantspillerens tidligere klub Leeds angiveligt accepteret et bud fra Chelsea – her siger rygtet, at det var spilleren selv, der stoppede forhandlingerne grundet et større ønske om at spille for Barcelona.
Mål og Highlights: Se Real Madrid sejre sikkert mod Chelseas 10 mandRaphinha har på tværs af alle turneringer været at finde på grønsværen 40 gange for Barcelona i denne sæson – her er det blevet til ni mål og otte assists.