
Storbritannien og Irland spår enorme ‘økonomiske fordele’ ved EM-værtskab: Tocifret milliardbeløb
Storbritannien og Irland har onsdag afgivet et fælles bud på EM-slutrunden i 2028 - skulle de ende med at vinde værtskabet, spår de en økonomisk gevinst udover det sædvanlige.

Storbritannien og Irland vil gerne stå for EM-slutrunden i 2028.
Derfor har de i alt fem nationer onsdag afgivet et bud, hvor man blandt andet kan se de 10 stadioner, som i givet fald vil danne rammerne for slutrunden.
I buddet fremgår dog også en række andre oplysninger – nogle mere opsigtsvækkende end andre.
Blandt andet kan man læse, at de håbefulde og potentielle værtsnationer spår enorme økonomiske fordele, skulle de ende med at stå for EM 2028.
– Vi forudser, at UEFA EURO 2028 vil genere samlede socioøkonomiske fordele på op til 2,6 milliarder pund for vores nationer, står der i det samlede EM-bud fra Storbritannien og Irland.
2,6 milliarder pund svarer til 22 milliarder kroner.
Nedenfor kan du se de 10 stadioner, som nationerne er blevet enige om at tage i brug, såfremt man får værtskabet for EM-slutrunden i 2028.
