Premier League

Arsenal- og Chelsea-fans raser sammen: Fans bliver behandlet med foragt

Fangrupperne i Arsenal og Chelsea er gået sammen om at fordømme beslutningen om at flytte de to klubbers kamp med mindre end tre ugers varsel.

Fangrupperne i Arsenal og Chelsea er gået sammen om at sende en officiel klage til Premier League over, at de to holds kamp er blevet flyttet.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Den skulle være spillet den 29. april, men nu bliver det i stedet den 2. maj.

Premier League-kampen mellem London-rivalerne Arsenal og Chelsea er blevet flyttet, efter den ellers var blevet fastlagt.

Det er de mere end utilfredse med hos klubbernes fangrupper, og derfor har de ellers rivaliserende fans nu sammen sendt en åben klage.

– Det er total uacceptabelt, at der med 18 dage til kampen er blevet annonceret, at Arsenal mod Chelsea vil blive udskudt. Vi er dybt skuffede over, at en bekræftet kamp er blevet flyttet, efter begge hold, tv-rettighedshaver, sikkerhedsgruppen og politiet har bekræftet den. Det er en hån mod de fans, som skal til kampen.

– Det er ikke første gang, at politet træffer beslutninger, der er både arbitrære og uden ansvar, og som rammer vores klubber og fans. Denne beslutning vil være massivt ubelejlig for fans, som allerede har foretaget rejse- og overnatningsplaner, og det har en negativt indflydelse på de fans, der har billet til kampen.

– AST (Arsenal Supporters’ Trust, red.) og CST (Chelsea Suppoters’ Trust, red.) beder Premier League om at levere en mere omfattende forklaring på disse problemstillinger. Vi vil til gengæld tage sagen til borgmesteren i London, som har ansvaret for Metropolitan Police (politiet i London, red.).

– Fans bliver behandlet med fuldstændig foragt.

Vil du se Arsenal løfte PL-pokalen? – Her er prisen

For Arsenal er alle resterende kampe i Premier League potentielt mesterskabsafgørende, og kampen mod Chelsea ligger mellem Arsenals kampe mod de to nærmeste forfølgere fra Manchester City og Newcastle.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P