Frustreret SIF’er efter nederlag: Pisse svært
Silkeborg IF satte point over styr i kampen om den eftertragtede syvendeplads i nedrykningsspillet, da de tirsdag tabte hjemme mod AC Horsens.

Silkeborg IF tabte tirsdag 2-1 hjemme mod AC Horsens.
Kampbilledet undervejs viste et Silkeborg-mandskab, som forsøgte at lirke op for en kompakt Horsens-defensiv – men for det meste uden held.
Frustrationen over nederlaget og selve kampen var da også til at spore, da Silkeborgs Pelle Mattsson kort efter slutfløjt afgav interview.
- Vi kommer til at spille meget rundt om dem, og de står lavt.
- Det er pisse-svært, men så skal vi lade være med at give to mål væk - så må den være tæt hele vejen igennem.. men det var den ikke i dag.
- Når vi taber, så er det pisse-frusterende, lød det fra Pelle Mattsson til Viaplay.

Med tirsdagens nederlag ligger Silkeborg nu nummer ni i Superligaen - eller nummer tre i nedrykningsspillet, om man vil.
Her har man et enkelt point op til OB, mens afstanden op til nedrykningsspillets tophold, FC Midtjylland, er fire point.
Du kan se interviewet med Pelle Mattson i videoen øverst i artiklen













