Premier League

Dommer i topopgør så sine kontaktinformationer delt online – truet på livet

Internationale dommere bliver i stadig stigende grad udsat for had og dødstrusler. Det gælder også den skotske dommer, Kevin Clancy, der i weekenden dømte Old Firm.

Dommeren fra Old Firm, Kevin Clancy, har modtaget dødstrusler
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS/Russell Cheyne

Kevin Clancy, der lørdag dømte Old Firm, har efterfølgende modtaget dødstrusler.

Celtic vandt topkampen i den skotske Premier League, og efter kampen blev topdommerens kontaktinformationer delt online. Det skriver avisen Independent.

I løbet af kampen på Hampden Park underkendte Clancy et Rangers-mål scoret af Alfredo Morelos, som angiveligt har fået flere fans til tasterne.

Kevin Clancy modtog efterfølgende flere mails og beskeder, som ifølge det skotske fodboldforbund var helt uacceptable.

– Beskedernes indhold rækker langt ud over kritik af hans indsats – nogle er potentielt kriminelle af natur og inkluderer trusler om overfald mod Kevin og hans familie, lyder det fra Ian Maxwell, der er administrerende direktør i det skotske fodboldforbund SFA.

Mål og Highlights: Dansk assist og frisparksperle i Celtics Old Firm-sejr over Rangers

Forbundet har sendt meddelelserne videre til politiet, oplyser de til avisen.

– Vi fordømmer på det kraftigste sådan en adfærd og offentliggørelsen af ​​en dommers personlige oplysninger online.

Celtic vandt opgøret på hjemmebane med 3-2.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P