Premier League

Tidligere Brøndby-spiller om Frank: Han var blød til tider

Thomas Frank nyder stor succes som manager i Brentford FC lige nu, hvor han som manager har bragt klubben i den bedste halvdel af Premier League. Et job ikke alle Brøndbyspillere forestillede sig for blot seks-syv år siden.

Thomas Frank var blød til tider i Brøndby, siger tidligere spiller
Foto: Ritzau Scanpix/ DARREN STAPLES / AFP

Thomas Frank har stor succes i Premier League.

Den danske manager bringes ofte i spil, når jobbene i de helt store klubber skal besættes. Senest med jobbet i Tottenham Hotspor.

Den danske træner startede som assistant manager i Brentford, da klubben lå i The Championship, hvor han havnede efter knap tre år i Brøndby IF.

Det havde ikke mange Brøndbyspillere set ske, erkender en af dem overfor engelske BBC.

– Han lavede nogle fejl i starten, og til tider var han lidt blød, vurderer midtbanespilleren Martin Ørnskov ifølge det engelske medie.

– Der var tidspunkter, hvor han diskuterede løsninger med os under spil. Det er ikke en svaghed, det så jeg som en styrke.

Thomas Frank er nu for anden sæson i træk manager i den bedste fodboldliga i verden, og det overrasker Martin Ørnskov.

FØLG CAMPO.DK PÅ FACEBOOK OG HOLD DIG OPDATERET I DIT FEED

Følg Campo på Facebook

– Det var jeg ikke sikker på. Jeg vidste, at han ville blive elsket som person og kunne udvikle sig som træner, men at arbejde i Premier League uden at have erfaringen eller være et stort navn er en stor test. Men Thomas er altid så nysgerrig på fodbold – han levede for spillet. Jeg så en anden træner i slutningen af ​​mine tre år med ham, slutter Ørnskov.

Thomas Frank og Brentford spiller lørdag klokken 16.00 mod Newcastle.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P