Premier League

Guardiola: Messi og Ronaldo har været fantastiske – og Haaland er på niveau

Erling Haaland skrev atter historie, da han lørdag aften scorede to mål i Manchester Citys 4-1-sejr over Southampton. City-manager Pep Guardiola sammenligner nu nordmanden med de allerstørste.

Erling Haaland, Pep Guardiola, Manchester City, Cristiano Ronaldo.

Erling Haaland scorede to gange mod Southampton lørdag aften.

Dermed kan han nu notere sig for endnu rekord, da det sidste af de to mål var nummer 30 fra nordmanden i Premier League i denne sæson.

De 30 mål skulle Erling Haaland blot bruge 27 kampe på at score, og det er færre end hvad nogen anden nogensinde har gjort det på før.

Særligt den norske angribers andet mål til stillingen 3-0 var et mål i verdensklasse. Her var Erling Haaland ude i en mellemting mellem et saksespark og en akrobatisk flugter, inden han med sin venstre fod fik sparket bolden i mål.

Efter kampen har Erling Haaland fået et par særdeles store ord med på vejen fra sin manager, Pep Guardiola.

Den spanske manager sammenligner således Haaland med to af sportens allerstørste, når det kommer til evnerne som målscorer.

– Hans andet mål var utroligt. Det er ikke let at skulle nå bolden oppe i himlen, og derefter få den ned på græsset.

– Hans talent er virkelig stort. Vi har brug for ham. Første halvleg var ikke vores bedste, men han ændrede kampen.

– Hvad angår topscorere, så har vi levet i to fantastiske årtier med Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, men han (Erling Haaland, red.) er på det niveau. Han scorer en masse mål, siger Pep Guardiola til BBC.

Mål og Highlights: Se Haaland score på saksespark i Manchester Citys 4-1-sejr over Southampton

Erling Haaland er nu oppe på 44 mål på tværs af alle turneringer i denne sæson.

Med sejren er Manchester City nu fem point efter Arsenal i toppen af Premier League. Arsenal har dog en kampen i hånden på Manchester City.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P