Europæisk Fodbold

Vanvittigt scenarie i England: To hold på 100 point – møder hinanden om få dage

Både Wrexham og Notts County har høstet 100 point i den femte bedste række i England. Kun et hold rykker op, og mandag tørner de to hold sammen.

Ryan Reynolds Wrexham ligger af point med Notts County på 100 point i National League.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Den engelske National League – Englands femte bedste række – har udviklet sig vanvittigt spændende i indeværende sæson.

To hold har vist sig som for stor en mundfuld for de resterende 22 hold i ligaen og duellere om den ene oprykningsplads til League Two.

Således har både Notts County og den walisiske Hollywood-klubben Wrexham, som Ryan Reynolds er medejer af, samlet svimlende 100 point sammen og ligger side om side i toppen af den femte bedste række.

De to mandskaber ligger helt isoleret i toppen af National League med hele 25 point ned til den nærmeste forfølger og har også nærmest identiske målscorer.

Da begge hold indtil videre har scoret 106 mål i sæsonen, skal forskellen findes på antallet af mål lukket ind. Her trækker Notts County det længste strå, da man kun har lukket 36 mål ind sammenlignet med Wrexhams 39.

Dertil skal dog lægges, at Wrexham har spillet en kamp færre end oprykningskonkurrenterne.

Husk, at campo.dk også er at finde på Facebook. Klik på banneret herunder for at følge os.

Følg Campo på Facebook

Som sagt rykker kun et hold op i League Two fra National League, hvilket gør mandag til en enormt afgørende dag for de to hold.

Her tørner de to klubber nemlig sammen på Wrexhams hjemmebane, Racecourse Ground, i et opgør, der potentielt kan afgøre, hvem der skal have æren af oprykning til League Two.

Af øvrige prominente navne i de to trupper, kan nævnes den rutinerede Premier League-keeper Ben Foster, der tidligere har slået sine folder i blandt andet Manchester United.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P