
Guardiola med godt Haaland-nyt
Erling Haaland har været ude med en skade for Manchester City siden 21. marts. Fredag har manager Pep Guardiola godt nyt om den norske topangriber.

Haaland er tilbage for Manchester City.
Det bekræfter manager Pep Guardiola på fredagens pressemøde.
Dermed er den norske angriber med mod Southampton i Premier League-kampen på lørdag.
– Han har trænet godt de seneste to dage – rigtig godt, siger Pep Guardiola på pressemødet og fortsætter:
– Han bliver klar.
Husk, at campo.dk også er at finde på Facebook. Klip på banneret herunder for at følge os
Dermed kommer nordmanden med stor sandsynlighed direkte ind i angrebet for Manchester City, når de møder Southampton på udebane lørdag.
Der er kick off på St. Mary’s Stadium klokken 18.30, og du kan se Premier League-opgøret på TV3 MAX og Viaplay.