
Officielt: Frank Lampard bliver midlertidig manager i Chelsea
Rygterne talte sandt - Frank Lampard bliver midlertidig træner i Chelsea. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

En legende er tilbage i Chelsea.
Frank Lampard er blevet midlertidig cheftræner i London-klubben, hvor han overtager Bruno Saltors sæde.
Det oplyser Chelsea FC på sin hjemmeside.
Lampards comeback til Stamford Bridge bliver som nævnt i rollen som overgangsfigur. Kontrakten mellem de to parter løber indtil sommer.
Udover at have været en vigtig spiller i Chelsea gennem mange år, har Frank Lampard også haft rollen som manager i klubben tidligere. Han havde senest rollen fra sommeren 2019 til januar 2021.
Husk, at du også kan læse alt campo.dk’s indhold i vores app. Du finder den ved at trykke på banneret herunder
Efter sin afsked med Chelsea blev Lampard manager i Everton, hvor han dog blev fyret i januar i år efter godt og vel et år ved posten.
Første kamp i rollen som manager for Frank Lampard er, når Chelsea på lørdag skal spille mod Wolverhampton ude. Det opgør sættes i gang klokken 16.00.