3F Superligaen

City-legende blev spottet på Brøndby Stadion – nu forklarer han hvorfor

Vincent Kompany var til stede på Brøndby Stadion i weekenden, nu forklarer Burnley-manageren, hvad han lavede i Danmark.

Vincent Kompany var i Brøndby for at kigge på nye spillere.
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Brøndby Stadion havde fint besøg i weekenden.

City-legenden og den nuværende Burnley-manager, Vincent Kompany, var nemlig at finde på tilskuerpladserne til Brøndbys kamp mod Viborg søndag.

Her kunne belgieren overvære Brøndby lide et 3-0-nederlag til Viborg. Mange har sidenhen undret sig over, hvad Søren Championship-træneren lavede på dansk jord, og nu giver han selv forklaringen.

Til det lokale medie Burnley Express forklarer belgieren, at han udnyttede hans fri-weekend på at kigge på spillere, som han og klubben finder interessante.

– Hvor end, der er fodbold, kan jeg pludselig være. Forskellen hos os er, at vi ved, vi skal bokse over vores vægtklasse, så alle beslutninger er vigtige, forklarer Kompany og fortsætter:

– Det føles kun naturligt at tage ud og se så mange spillere som muligt og derefter diskutere og reflektere, især når den lange weekend gav os muligheden.

Formålet med turen var dog at scoute nye potentielle spillere, forklarer han.

– I dette tilfælde var jeg i Danmark, men i morgen er jeg måske et andet sted. Det er en vigtig del af, hvad vi gør. Vi gør det som gruppe, og vi forsøger at forestille os spillere, som kan hjælpe os, siger han uden at blive specifik på, hvem han havde på radaren.

Mange har spekuleret i, hvem Kompany kunne have i kikkerten til sin Burnley-trup, der formentlig skal spille Premier League igen i næste sæson.

Flere medier, herunder også Burnley Express, mener, at det er Brøndby-keeperen, Mads Hermansen, der har haft belgierens interesse.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P