Barca ydmyget på eget græs i ‘El Clasico’ – nyt Benzema-hattrick sender Real Madrid i finalen
Karim Benzema stjal showet på Spotify Camp Nou onsdag aften, da han med et hattrick gjorde det onde ved FC Barcelona og samtidig sendte Real Madrid i Copa del Rey-finalen.
Man kan aldrig afskrive hverken Real Madrid eller Karim Benzema.
Det blev bekræftet endnu en gang onsdag aften, da Ballon d’Or-vinderen i løbet af en halv time scorede et hattrick i Real Madrids ydmygende 4-0-sejr over FC Barcelona.
Diskursen omkring den franske stjerne har ellers i denne sæson bevæget sig i retning af, at han ikke har spillet på samme niveau som i forrige sæson, hvor han som bekendt blev kronet som verdens bedste fodboldspiller.
Selvom det endte med en storsejr til Real Madrid, skulle vi helt hen til tillægstiden i første halvleg, inden målkontoen blev åbnet.
Her var det Vinicius Junior, der kunne sende Real Madrid til pause med en 1-0-føring.
I anden halvleg gik der ikke nær så længe, inden målene væltede ind hos hjemmeholdet.
Her kunne Karim Benzema allerede fem minutter efter pausen gøre det til 2-0 for gæsterne, inden han otte minutter senere udbyggede Real Madrids føring til 3-0 på et straffespark.
I det 81. minut fik franskmanden sendt et stærkt signal til kritikerne, da han med sit hattrick lukkede og slukkede til kampens resultat, 4-0.
Benzema scorede også et hattrick i Real Madrids forrige kamp, hvor den spanske kongeklub storsejrede med hele 6-0 over Valladolid.
Camp Nou med klar besked under ‘El Clasico’: Forsøger at kalde Messi hjemMed sejren er Real Madrid nu i Copa del Rey-finalen, hvor Osasuna venter.
Barca havde ellers et stærkt udgangspunkt forud for onsdagens returopgør, da de vandt den første semifinale med 1-0 på Santiago Bernabeu.