Klopp joker efter manager-fyringer: Jeg er ‘last man standing’
Graham Potter og Brendan Rodgers blev begge fyret søndag, og Jürgen Klopp kunne ikke lade være med at lave lidt sjov med situationen på mandagens pressemøde.
Jürgen Klopp er den af de nuværende Premier League-managere, som har haft sit job i længst tid.
Søndag kunne han se to af sine manager-kollegaer i Premier League få sparket, da Leicester og Chelsea fyrede henholdsvis Brendan Rodgers og Graham Potter – for en uge siden sagde også Tottenham farvel til sin manager, Antonio Conte.
På mandagens pressemøde kunne Jürgen Klopp da heller ikke undgå at forholde sig til situationen, hvilket nok især skyldes, at han og resten af Liverpool ikke ligefrem er i færd med klubbens bedste sæson.
– Elefanten i lokalet, fra jeres synspunkt, er, “hvorfor sidder jeg stadig her”… Det er skørt. ‘Last man standing’, lød det indledningsvist og med et smil fra den tyske manager til de fremmødte journalister, inden han blev mere seriøs:
– Jeg respekterer dem (de fyrede managere, red.) meget. De gange, jeg har mødt dem, har de været virkelig gode mennesker – de er fantastiske managere.
– Men stadig.. ting kan gå i den gale retning, og når beslutningstagerne mener de skal foretage ændringer, så gør de det. Vi har alle accepteret, at det er en del af vores branche.
Tre Premier League-klubber jagter ny manager: Her er bookmakerens favoritterLiverpool-manageren fortæller videre, at det på det seneste har været en mærkelig tid med de mange fyringer, hvor også Bayern München har skilt sig af med sin cheftræner.
– For en uge siden var det Antonio Conte og Julian Nagelsmann.. Og nu disse to (Brendan Rodgers og Graham Potter, red.). Sæsonen er ved at være nået til den afgørende del, og folk er bange for ikke at indfri sine målsætninger.
– Fælles for de fire managere, jeg har nævnt, er, at deres fodboldfremtid stadig ser lys ud, så det er ikke en katastrofe – det er bare en situation, som de nok ikke bryder sig om. Men det sådan, det er, siger Jürgen Klopp.
Hvilken Premier League-klub har haft flest managers?Jürgen Klopp kom til Liverpool i 2015, hvor han siden har vundet Champions League og Premier League med den engelske storklub.
I denne sæson står det dog anderledes skidt til, og Liverpool indtager aktuelt ottendepladsen i den bedste engelske række.
Liverpool gæster tirsdag klokken 21.00 Chelsea på Stamford Bridge.