3F Superligaen

Thomasberg efter debut-sejr: Vi scorer egentlig for få mål

Thomas Thomasberg fik fredag sin debut som cheftræner i FC Midtjylland, og selvom det blev til tre scoringer og en sejr, så scorede FCM egentlig for få mål, mener han.

Thomas Thomasberg, FCM, Fc Midtjylland, Superligaen.

Thomas Thomasberg fik fredag sin ‘anden debut’, da han for første gang i næsten 14 år stod i spidsen for FC Midtjylland.

Her blev det til en sejr og tre point for den nyerhvervede cheftræner og resten af FC Midtjylland, da de slog OB med 3-1 ude.

Men selvom FCM formåede at komme på måltavlen ad hele tre omgange, så mener Thomas Thomasberg, at man faktisk scorede for få mål.

– Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente spillemæssigt, eftersom vi skiftede formation, og flere spillere først kom sent hjem fra landsholdspause. Jeg var positivt overrasket over det antal chancer, vi kreerede i både åbent spil og på dødbolde. Jeg så samtidig en energi og en sult efter at bevise, der stadig er et rigtig godt hold og nogle dygtige fodboldspillere her.

– Power og energi havde været det vigtigste fokuspunkt inden kampen, men jeg synes også, der kom meget godt fodboldspil ud af det. Vi havde bedt holdet om at spille direkte i dag, og på den konto så jeg nogle flotte angreb. Vi scorede jo egentlig for få mål i forhold til det antal chancer, vi skabte, siger FCM-træneren til klubbens egen hjemmeside.

Til trods for Thomas Thomasbergs ord, så stemmer FC Midtjyllands tre scoringer egentlig meget godt overens med deres xG (expected goals) fra kampen. Den lyder således på 3,19.

Cheftræneren kan dog meget vel have haft blandt andet målscoreren til 1-0, Frederik Heiselsbergs, kæmpe afbrænder i tankerne.

Du kan se et klip af den unge FCM-angribers enorme brændte chance i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P