‘CV’ om forlængelse med Retov: Utrolig vellidt
Martin Retov er ifølge Brøndby IF's fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, utrolig vellidt i klubben, hvilket også har spillet ind i forlængelsen med assistenttræneren.
Brøndby kunne søndag dele nyheden om, at man har forlænget aftalen med Martin Retov.
Assistenttrænerens kontrakt nærmede sig ellers sit udløb, men så vidt skulle det altså ikke komme.
I forbindelse med forlængelsen har Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, sat ord på årsagen bag forlængelsen.
Her peger fodbolddirektøren blandt andet på, at Martin Retov er en populær skikkelse i klubben.
– Vi er glade for, at Martin fortsætter som en del af trænerteamet, da han dagligt bringer sin store faglige viden og erfaring i spil, hvilket bidrager til den stærke træningskultur i Brøndby IF.
– Derudover, så er ingen i tvivl om, at Martin som person er utrolig vellidt i hele klubben, og han forstår, hvad der kræves for at spille for Brøndby IF, så vi er glade for, at Martin fortsætter.
Nærmede sig udløb: Nu har Brøndby forlænget med RetovMartin Retov var med til at vinde det danske mesterskab som spiller i Brøndby IF tilbage i 2005, inden han også var med til at vinde mesterskabet som assistenttræner i 2021.
Martin Retov nåede at spille 220 officielle kampe i Brøndby-trøjen fra 2002-2008.
I 2016 blev han assistenttræner på klubbens U17-hold, inden han året efter blev assistenttræner på førsteholdet i klubben.