LaLiga

Medie: Real Madrid vil hente verdensmester til spotpris

Real Madrid er i fuld gang med at forbedre truppen til den kommende sæson, og her har man angiveligt udset sig en billig argentinsk verdensmester.

Real Madrid jagter Paulo Dybala.
Foto: Alejandro Pagni/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det ser svært ud for Real Madrid, hvis man ønsker at forsvarer LaLiga-titlen i denne sæson.

Med 12 LaLiga-kampe tilbage i denne sæson og et hul på 12 point op til ligaens duks fra FC Barcelona må kongeklubben se nederlaget i øjenene. Og derfor er klubben nu angiveligt gået i gang med at bygge på til den kommende sæson.

Her skulle den spanske hovedstadsklub have udset sig en del transfer-emner, som kan tiltræde klubben allerede til sommer. Og ifølge det spanske medie Sport er en af disse en argentinsk verdensmester, som angiveligt kan hentes til spotpris.

Ifølge mediets oplysninger skulle Real Madrid holde et skarpt øje med Roma-profilen, Paulo Dybala.

Den 29-årige argentiner har i denne sæson fundet rytmen under José Mourinho, og det skulle have skabt interesse fra toppen i Real Madrid. Specielt med den pris, som mediet mener at vide, at Real Madrid kan sikrer sig Dybala for.

Det berettes nemlig, at Dybala kan hentes til den nette pris af 12 millioner euro – svarende til omkring 90 millioner kroner. Det skyldes, at Dybala eftersigende skulle have en frikøbsklausul i sin Roma-kontrakt.

Medie: Så meget vil Real Madrid højst give for ombejlet midtbane-stjerne

Paulo Dybala, som fik begrænset med spilletid for Argentina i forbindelse med VM-titlen i Qatar i slutningen af 2022, står noteret for 29 kampe for Roma. Her har han præsteret at score 13 mål, mens han har assisteret ved otte scoringer.

Dybala er i skrivende stund kontraktligt bundet til Roma frem til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P