Premier League

Laudrup vurderer: Han bør tage over i Tottenham

Brian Laudrup giver sin vurdering af, hvem af de umiddelbare kandidater der bør overtage det ledig manager-sæde i Tottenham.

Brian Laudrup udnævner sin favorit til at blive manager i Tottenham
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Tottenham er på udkig efter en ny manager.

Det er ingen hemmelighed, efter det søndag kom frem, at Antonio Conte er fortid som manager i klubben.

Men hvem skal tage over? Flere store navne skulle være i spil – heriblandt Julian Nagelsmann, Vincent Kompany, Mauricio Pochettino, Luis Enrique og danske Thomas Frank. Eller bliver det måske en hel anden kandidat?

Det diskuterede TV3+’s eksperter forud for opgøret mellem Manchester City og Liverpool. Og her var ekspert Brian Laudrup ganske klar i sin vurdering af, hvem der bør overtage posten efter Conte.

– Der bliver snakket utrolig meget om Vincent Kompany. Det er klart, at han har gjort noget fantastisk med Burnley. Han har jo et stort navn som fodboldspiller, men er først ved at slå sit navn fast som træner, indleder Laudrup, før han går videre til den næste kandidat, Julian Nagelsmann, som for nyligt blev smidt på porten i FC Bayern München.

– Nagelsmann er jo selv ude at sige, at han ikke skal have et nyt job lige foreløbigt. Så den tror jeg måske ikke så meget på, konstaterer Laudrup og kommer så frem til den person, han i sidste ende mener vil være den rette for Spurs.

Brian Laudrup vurderer, at Mauricio Pochettino er det rette valg for Tottenham.
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

– Altså Mauricio Pochettino har jo vist før, at han kan levere med det her hold. Og det var jo nok faktisk den bedste periode, de (Tottenham, red.) nogensinde har haft. Så det er ikke umuligt.

– Jeg tror godt, at jeg kunne finde på at hælde til Pochettino igen. Han har vist før, hvad han kan gøre med det her mandskab. Og så kender han både klubben og Premier League ud og ind, slutter Brian Laudrup.

Officielt: Tottenham-sportsdirektør træder tilbage med øjeblikkelig virkning

Mauricio Pochettino har været klubløs siden han forlod stillingen som manager i den franske storklub, Paris Saint-Germain, i juli 2022.

Foreløbigt er det assistenttræner, Cristian Stellini, som har overtaget posten fungerende cheftræner i Tottenham. Klubben har selv meldt ud, at det er planen, at det skal gøre sig gældende i den resterende del af sæsonen.

Se interviewet med Brian Laudrup i videoen øverst i artiklen, hvor også Martin Jørgensen bidrager med sine perspektiver i forhold til, hvis danske Thomas Frank skulle overtage posten i Tottenham

Supercomputer har luret den: Sådan ender Premier League

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P