Medie: Real Madrid øjner Chelsea-stjerner
Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Chelsea skal sælge spillere til sommer. Noget der kan komme Real Madrid til gode.
Over 4 milliarder kroner.
Så meget har Chelsea spenderet i løbet af to transfervinduer, siden Todd Boehly købte klubben fri af Roman Abramovic tilbage i maj måned 2022.
Det betyder dermed også, at klubben nu skal trimme truppen til sommer, men også er nødsaget til at få nogle penge i kassen, så de kan leve op til Financial Fair Play.
To spillere, der kan være på vej ud, så økonomien kan løbe rundt samtidig med, at det kan skabe plads til nyerhvervelser er Kai Havertz og Reece James.
Selvom det ikke virker videre sandsynligt, at Chelsea vil skille sig af med med to så store stjerner, og især Reece James, da han så sent som i september måned forlængede kontrakten med London-klubben, så kan det alligevel blive en mulighed. Det skriver spanske AS.
Real Madrid har et stort ønske om at forstærke højrebacken, hvorfor de angiveligt også har lavet en ønskeliste med fire spillere på. Den består af João Cancelo, Juan Foyth, Davide Calabria, men Reece James er altså topprioriteten for kongeklubben.
Manchester City-stjernes agent afliver rygter: Han har ikke indgået nogen aftalerReal Madrid får rig mulighed for at kigge yderligere på begge spillere, når de mødes i Champions Leagues kvartfinaler, der bliver spillet den 12. april og 18. april.