Medie: Kan man godt det? Manchester United overvejer fremtiden for Old Trafford
Manchester United-ejer, Joel Glazer, har angiveligt ambitioner om enten at renovere Old Trafford eller bygge et nyt.
Der skal ske noget på Old Trafford.
Det engelske medie Manchester Evening News melder, at United-ledelsen i øjeblikket diskuterer, hvorvidt man skal renovere stadion eller bygge et nyt.
Det lyder meget ligetil, men skal man tro mediet, er det måske ikke så let. Især ikke hvis man vælger at renovere det historiske stadion i det sydvestlige Manchester.
Der er nemlig snak om, at man skal rotere stadion – ja, du læste rigtigt.
Da den sydlige tribune, kendt som Sir Bobby Charlton Stand, har en togbane lige bag sig, har det ikke været muligt at renovere den del af Old Trafford.
Men ifølge Manchester Evening News, og Daily Star, kan man tilsyneladende sagtens rotere et stadion, og dermed bliver det muligt at renovere Sir Bobby Charlton Stand, da tribunen ikke længere har jernbanen bag sig.
Der bliver ikke meldt noget om, hvordan det kan lade sig gøre at rotere et stadion, så det må tiden vise – skulle man vælge at give Old Trafford et løft.
De Gea efter langtrukne kontraktforhandlinger: Jeg elsker Manchester UnitedManchester United er i øjeblikket til salg, hvor Sheikh Jassim og Sir Jim Ratcliffe er de mest seriøse kandidater til et nyt ejerskab.
Medierne melder intet om, hvilke planer de to mulige ejere har for Old Trafford.