
Markant fravær i City-træning forud for Liverpool-kamp
Der var særligt én spiller, der glimrede ved sit fravær ved torsdagens Manchester CIty-træning forud for lørdagens Premier League-opgør mod Liverpool.

De kommer nok næppe til at græde over det i Liverpool.
Jürgen Klopp og kompagni kommer efter alt at dømme til at styre udenom Erling Haaland, når de lørdag klokken 13:30 gæster Manchester City på Etihad.
Den norske angriber var således ikke en del af Manchester City-truppens træning torsdag middag – 48 timer før kampen mod Liverpool.
Erling Haaland spillede fuld tid for Manchester City i de to seneste ligakamp op mod landskampspausen, men han kom ikke i aktion for Norge.
Hverken i nederlaget til Spanien eller i 1-1-kampen mod Georgien blev det til spilletid til Haaland, der tidligt på ugen måtte trække sig fra landsholdslejren med en skade i lysken.
Kampen mellem Manchester City og Liverpool spilles lørdag klokken 13:30.