Dansk Fodbold

Optimistisk Schmeichel: Det er en lærestreg for os

Kasper Schmeichel prøver at opretholde den positive tilgang efter søndagens nederlag mod Kasakhstan.

Pavel Mikheyev/Reuters/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel har taget de ældre, vise briller på.

Selvom den danske etter er skuffet over dagens 3-2 nederlag mod Kasakhstan, fastholder han den optimistiske tilgang.

Han kalder dagens oplevelse for en lærestreg og påpeger, at skulle det danske landshold komme i en lignende situtation ved pausen, hvor man er foran med to mål, kan man tænke tilbage på kollapset mod kasakherne.

– Hvis jeg skal tage min ældre kasket på og tænke lidt i det større perspektiv, så er det en rigtig god lærestreg for os.

– Vi har noget at referere til nu. Det må aldrig nogensinde ske igen, siger den danske keeper.

Selvom Schmeichel fastholder optimismen, er han ikke tilfreds med dagens resultat.

– Det var ikke godt nok, der er sgu ikke så meget mere at sige.

Hjulmand efter kollaps: Vi mangler mentalitet

Kasper Hjulmand har også givet sit syn på kampen mod Kasakhstan. Læs mere om det i artiklen ovenover.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P