Dansk Fodbold

Campo mener: Hvorfor taler I om kunstgræs, hvis det ikke er et problem?

– Det burde være ulovligt.. … men det bliver ikke noget problem! Okay, jamen så satser vi på det. Meldingerne...

Hvorfor snakker landsholdet så meget om kunstgræs, når det nu slet ikke er et problem?
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Det burde være ulovligt..

… men det bliver ikke noget problem!

Okay, jamen så satser vi på det. Meldingerne fra det danske fodboldlandshold forud for søndagens opgør på udebane mod Kasakhstan er bekymrende.

Jeg troede, det handlede om at løse problemer og frigøre fokus til kampene?

Der er faktisk kunstgræs på hjernen. Og hvis der ikke var det før, så er der i hvert fald nu.

Hvorfor taler I egentlig så meget om kunstgræs, hvis det er noget, I godt kan håndtere? Hvorfor taler I et problem op, for så efterfølgende at tale det ned?

Aldrig har verden set så mange sportspsykologer og mentaltrænere, og alligevel har de bedste danske fodboldspillere travlt med at skabe et problem.

Jeg troede, det handlede om at løse problemer og frigøre fokus til kampene?

Vi mangler vores to bedste midterforsvarer, hvilket har bragt gennemsnitsfarten ned hurtigere end en storstilet kampagne fra Rådet for Trafiksikkerhed kan præstere.

Det lyder ærlig talt lidt som en alkoholiker, der kun taler om, hvor god han er til at holde sig fra alkohol. Eller kollegaen der fredag eftermiddag på jobbet konstant taler om ikke at spise noget af kagen. Vi ved godt, hvad der sker. HAPS!

Hvis ikke på jobbet – så senere.

Jo mere vi taler om problemerne, jo mere fylder de i bevidstheden.

Og der vil den selvfølgelig altid være, for det er svært at rende rundt i +90 minutter på en kunstgræsbane uden at opdage det.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Jeg er sikker på, at det danske landshold forbereder sig grundigt på, hvordan startformation og spil med fordel kan tilpasses. Men at italesætte kunstgræsproblematikken så meget, som det har været tilfældet, og at forudproducere undskyldninger samt flytte fans og pressens fokus over på noget negativt, er for dumt.

Og nej, det er ikke mediernes skyld, at der skrives om det. For det ville være det nemmeste i hele verden at slå udfordringer med kunstgræs ned.

– Det skal vi kunne håndtere, og det forbereder vi os på.

End of story. Og ikke noget ‘men’. Vi kommer fra et nordisk land, hvor plastikbaner vinder frem som aldrig før. Heldigvis er der stadig mange flotte grønne baner i Danmark, og jeg håber personligt, at hybridbaner overhaler granulat og brandsår indenom. Men hvad er virkeligheden for landsholdets fans?

Vi træner jo på kunstgræs i Danmark. Der er mere end 1000 kunstgræsbaner i Danmark, og enhver fodboldklub i landets provinsbyer har en. For norsk fodbold har det ovenikøbet ændret landsholdets udtryk og talentudvikling.

Derfor er det også dumt, at vi skal tale så meget om kunstgræs.

Men mest af alt er det dumt, fordi det skaber et fokus, der slet ikke burde være der. Der er da nok ting at fokusere på for det danske landshold.

Vi mangler vores to bedste midterforsvarer, hvilket har bragt gennemsnitsfarten ned hurtigere end en storstilet kampagne fra Rådet for Trafiksikkerhed kan præstere.

Vores højreside svinger – især defensivt – for meget, og den danske midtbane er ikke lige så dominerende som for to år siden.

Lad os starte der. For kunstgræsset er jo ikke et problem, må vi forstå.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P