3F Superligaen

AGF-profil afslører frikøbsklausul og vinterinteresse

Allerede i vinterens transfervindue var der stor interesse for AGF's Yann Bisseck, som nu selv afslører, at der er en frikøbsklausul i hans kontrakt.

Så stor er Yann Aurel Bissecks frikøbsklausul.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det mere end bare lugter af et stort profilsalg i AGF til sommer.

Klubben fra Fredensvang hentede i juli 2021 tyske Yann Aurel Bisseck til Aarhus på en lejekontrakt, og allerede i oktober samme år købte AGF ham så helt fri.

Igennem de seneste 17 måneder har den 22-årige tysker med al mulig tydelighed vist, hvad der dengang fik AGF til at sende fem millioner til FC Köln i overgangssum for den stærke tysker.

De fem millioner kroner er hverken bekræftet af den danske eller den tyske klub, men det menes at være den købsoption, AGF dengang havde sikret sig.

Nu viser det sig, at Bisseck også i sin kontrakt med AGF har sikret sig en frikøbsklausul, der, afhængigt af beløbet, formentlig vil gøre det mere end vanskeligt for AGF at holde på ham, når sommerens transfervindue åbner.

– Jeg har en frikøbsklausul i Danmark. Der var et par interesserede klubber i vinter, og et par af dem var meget aktive. Eintracht Frankfurt for eksempel. Derudover et par klubber fra Italien og Frankrig. Jeg vakte interesse, det er positiv feedback og en stor motivation, siger Bisseck til Sky Sports.

Avis: Så meget kræver AGF for Yann Bisseck

Sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye, fortalte tidligere på året, at det ville kræve et rekordstort beløb, hvis AGF skulle slippe tyskeren.

Det vil altså sige, at Bissecks frikøbsklausul lyder på mere end de tre millioner euro – cirka 22 millioner kroner – som AGF sidste sommer fik, da de solgte Albert Grønbæk til norske Bodø/Glimt.

Hvor meget klausulen præcis lyder på, melder Bisseck ikke selv noget om. Han har dog ikke noget ondt at sige om, at AGF ikke lod ham smutte til spotpris allerede denne vinter.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– I vinter lykkedes det ikke. Jeg tror det gik i vasken af økonomiske årsager. Jeg forstår begge parter. Hvis en spiller har en frikøbsklausul, så vil man have mere for ham om vinteren, og vi spillede også stadig om en plads i mesterskabsspillet.

– Det er også et kompliment for mig, når klubben siger, at den har brug for mig for at opnå målsætningen. Nu har vi nået vores mål, så nu ser jeg på, hvad der kommer til at ske til sommer, lyder det fra den stærke tysker.

Fuld tid til Bisseck i målrig deler mod japanske U21-talenter

Yann Bisseck står i alt noteret for fire tyske U21-landskampe. Den seneste kom fredag, da han spillede fuld tid i 2-2-kampen mod Japan.

I AGF er det indtil videre blevet til i alt 58 kampe og fem mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P