International Fodbold

Italien blæst bagover af Højlund-opvisning: Cyklonen Højlund stopper aldrig!

Jublen vil nærmest ingen ende tage oven på Rasmus Højlunds hattrick for Danmark. Heller ikke i Italien, hvor Atalanta-spilleren roses til skyerne.

Italienske medier i svime over Rasmus Højlund. Højlund-hattrick.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Højlund-hattrick – og så i startdebuten for Danmark.

Det er overskriften, efter Danmark torsdag aften indledte EM-kvalifikationen med en sejr på 3-1 over Finland. Alle tre danske mål blev nemlig sat ind af den blot 20-årige angriber, Rasmus Højlund – endda i startdebuten for det danske A-landshold.

Og det er noget, der i høj grad vækker opsigt i den italienske presse, som til dagligt følger Højlund tæt i den italienske storklub Atalanta.

Således vrimler det med overskrifter og artikler, der roser den unge danskers præstation.

Her får du en gennemgang af et udpluk af de overskrifter, der har været at finde i den italienske presse oven på torsdagens Højlund-hattrick.

Journalist: Klubber fra hele Europa jagter Hattrick-Højlund – afviste Premier League-klub sidste sommer

– Cyklonen Højlund! Scorer hattrick i sin startdebut for Danmark mod Finland. Angriberen fik hele det københavnske stadion til at gå amok med et hattrick af sjældent set skønhed, skriver lokalmediet Prima Bergamo.

– Super-Højlund stopper aldrig: Hattrick i sin debut som starter for Danmark. Det er ikke engang overraskende længere, skriver lokalmediet Bergamo News.

– Højlund-hattrick på rekordaften: Atalanta ophøjer ham. Den absolutte stjerneangriber. Han sendte Parken i ekstase, skriver Tuttosport.

Få flere reaktioner på Højlunds hattrick efter billedeserien

– Atalantas Rasmus Højlund havde en aften, der kan ændre hans karriere for evigt. Arsenal og Newcastle, som har været interesseret i danskeren i en måned, har allerede sendt deres scouts afsted for at følge ham tæt, og nu er de 50 millioner euro, som Premier-klubberne er kommet med, måske ikke længere nok, skriver Calciomercato.

– Vidunderbarnet Højlund fra Danmark: Den yngste til at score tre mål siden Laudrup, skriver Tutto Mercato Web.

Rasmus Højlund og Danmark skal igen på banen i EM-kvalifikationen søndag eftermiddag, hvor Kasakhstan venter på udebane. Kampen fløjtes op klokken 15:00 og kan følges direkte på TV2 og TV2 PLAY.

HUSK: Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store. Se mere her:

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P