International Fodbold

Højlund-feberen raser i det ganske danske land: Trøje-salget er eksploderet efter hattrick

Alle vil have en landsholdstrøje med Rasmus Højlund - i hvert fald tæt på. Det oplyser hummel efter torsdagens Højlund-hattrick, der fik trøje-salget til at eksplodere.

Rasmus Højlund landsholdstrøje. Alle er vildeefter at få en ny trøje med Rasmus Højlund.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det gælder for både klubber og fans…

Alle vil efterhånden have Rasmus Højlund – specielt med tanke på tordagens hattrick for Danmark i EM-kval-kampen mod Finland. 

Den blot 20-årige Atalanta-komets bedrift i sin første starter for det danske landshold har gjort ham til en sand ‘darling’ blandt de danske landsholdsfans.

Og det er noget, der kan ses på tallene hos hummel, der står for salget af de nye landsholdstrøjer. Torsdagens kamp mod Finland har nemlig fået salget af landsholdstrøjer med Højlunds navn på ryggen til at eksplodere. Det oplyser hummel i en pressemeddelelse. 

– Der er ingen tvivl om, at Højlund-feberen for alvor raser blandt de danske fodboldfans efter torsdagens hattrick, og hans popularitet har i den grad afspejlet sig i salget af trøjer. Alene i går (torsdag red.) var mere end totredjedele af de trøjer, der blev solgt med tryk, med Højlunds navn på ryggen, indleder hummels CEO, Allan Vad Nielsen, og fortsætter:

– Der har generelt været en stor interesse for at få Rasmus Højlunds navn på ryggen, efter vi lancerede den nye landsholdstrøje, og det var sjovt at se, hvordan salget af Højlund-trøjer steg hver gang, han scorede – og da han så fuldendte sit hattrick kort før tid eksploderede salget for alvor.

Italien blæst bagover af Højlund-opvisning: Cyklonen Højlund stopper aldrig!

Men hvor mange har så købt en Rasmus Højlund landsholdstrøje? Det ønsker hummel ikke at gå mere konkret ned i.

Det oplyses dog, at salget af Højlund-trøjer inden torsdagens landskamp udgjorde 16 procent af det samlede salg af trøjer med tryk. Til sammenligning oplyses det, at salget af Højlund-trøjer udgjorde hele 66 procent alene torsdag.  

Samtidig meldes det, at Rasmus Højlund nu er den landsholdsspiller, der har solgt flest personlige trøjer i 2023. De næstmest populære spillere er Christian Eriksen og Joachim Mæhle.

Hvem er den bedste Kasakhstan spiller? – Lær mere om Danmarks kommende modstander her

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P