
Tuchel overtager det ledige trænersæde i storklub
Thomas Tuchel blev torsdag aften kædet heftigt sammen med jobbet som cheftræner i Bayern München - nu er den officiel.

Thomas Tuchel overtager det ledige trænersæde i Bayern München.
Det oplyser den sydtyske storklub i kølvandet på fyringen af Julian Nagelsmann.
Thomas Tuchel har stået uden klub siden han blev fyret i Chelsea først på efteråret i 2022. Forinden da har han en fortid som cheftræner i PSG og Bayer Münchens ærkerivaler, Dortmund.
Champions League-vinderen har skrevet under på en kontrakt frem til juni i 2025, og han får sin første officielle arbejdsdag mandag.
Bayern München ligger lige nu placeret som nummer to i Bundesligaen. Et point efter førerholdet Dortmund, som Bayern møder i næste runde, og som Thomas Tuchel tidligere har stået i spidsen for.
