Europæisk Fodbold

Ronaldo er ikke færdig endnu – Scorer to gange på historisk aften!

Cristiano Ronaldo nettede torsdag aften to gange for det portugisiske landshold, da de sejrede 4-0 hjemme mod Liechtenstein.

Foto: REUTERS/Pedro Nunes

38 år er ingen alder – i hvert fald ikke, hvis man hedder Cristiano Ronaldo.

Portugiseren fik nemlig bolden ind bag Benjamin Buchel i Liechtenstein-målet hele to gange, da Portugal hjemme sejrede mod Liechtenstein med cifrene 4-0 i forbindelse med EM 2024-kvalifikationen.

Og det sker altså på en aften, hvor Ronaldo i forvejen har sat rekorden som værende den mandlige fodboldspiller i hele verden med allerflest landskampe – nogensinde.

Efter VM og skiftet til Saudi Arabiske Al-Nassr var der ellers mange, der dømte den aldrende portugiser ude.

Han blev da også bænket af den portugisiske landsholdstræner, Roberto Montoliu, i løbet af VM-kampagnen i Qatar – her blev det Goncalo Ramos, der fik lov at starte i stedet.

Torsdag aften fik Ronaldo 78 minutter på banen, før han måtte lade sin plads til netop føromtalte Goncalo Ramos.

Ronaldo starter inde for Portugal: Slår vild rekord

Portugal skal i aktion igen på søndag den. 26. marts, når de gæster Luxembourg – også i forbindelse med EM-kvalifikationen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P