3F Superligaen

Officielt: Thomasberg overtager i FC Midtjylland

FC Midtjylland kan melder officielt torsdag eftermiddag, at Thomas Thomasberg overtager stillingen som cheftræner i klubben.

Thomas Thomasberg er ny cheftræner i FC Midtjylland.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Så er det officielt.

FC Midtjylland har fundet erstatningen for Albert Capellas, der forlod klubben i sidste uge oven på en række skuffende resultater.

Og det bliver som ventet Thomas Thomasberg, der tager over som ny cheftræner i klubben med øjeblikkelig virkning. Det fortæller FCM torsdag eftermiddag på sin hjemmeside.

FC Midtjylland har således valgt at købe Thomas Thomasberg fri af sin cheftræner-kontrakt hos ligakonkurrenterne fra Randers FC, hvor han ellers stod til at have kontrakt frem til sommeren 2025.

Det er langt fra første gange, at Thomas Thomasberg og FC Midtjylland stifter bekendskab med hinanden. Thomasberg var nemlig assistenttræner i klubben fra 2005 til 2008, ligesom han også var cheftræner for klubben fra 2008 til 2009.

Derudover har Thomasberg også en række FC Midtjylland-kampe på CV’et fra sin tid som aktiv fodboldspiller.

FC Midtjylland fortæller ligeledes, at Thomasberg bliver udstyret med en kontrakt gældende for de kommende tre år. Thomas Thomasberg har første kamp i spidsen for FC Midtjylland fredag den 31. marts på udebane mod OB.

Her SKAL vi blive bedre: FCM-boss sætter ord på Thomasbergs fornemmeste opgaver

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P