3F Superligaen

Her SKAL vi blive bedre: FCM-boss sætter ord på Thomasbergs fornemmeste opgaver

Thomas Thomasberg har overtaget tøjlerne i FC Midtjylland, og han har nogle helt klare opgaver foran sig.

Svend Graversen, FCM, FCMidtjylland, Thomas Thomasberg.

Albert Capellas fik sparket i FC Midtjylland for lidt over en uge siden – nu er Thomas Thomasberg kommet ind.

Den spanske cheftræner skaffede ikke de forventede resultater, og FC Midtjylland sluttede grundspillet uden for top seks.

De manglende resultater skyldes dog ikke udelukkende sort uheld, og det virker til, at FCM selv er ganske afklaret med, hvad det helt præcist er, der skal forbedres i spillet på banen.

Sportschef i FCM, Svend Graversen, blev på pressemødet i forbindelse med præsentationen af Thomas Thomasberg spurgt om, hvad det er, man skal se på banen, før man bliver tilfredse – særligt med henblik på data og statikstik.

– Vi skal forbedre den overordnede rating.

– Vi skal være bedre og have flere deliveries (chanceskabende afleveringer, red.). Vi skal være farligere på vores deliveries i det offensive spil.

– I det defensive spil, der kan vi simpelthen se, at vi intensitet i presset og bolderobringer højt på banen, der ligger vi lavere end det Randers-hold, som Thomas lige har stået for – der skal vi være bedre.

– Vi er heller ikke der hvor vi gerne vil være på standarder. Det er også en af de ting, som Thomas har bevist, at det kan også finde ud af, lyder det fra sportschefen.

FCM-boss om valget af Thomasberg: Vi tror på hans måde

Thomas Thomasberg har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2026.

Han har nu indtil den 31. marts til at sætte sit præg på holdet, inde FC Midtjylland gæster OB i slutspillets første kamp.

Du kan se hele pressemødet fra præsentationen af Thomas Thomasberg HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P