Dansk Fodbold

Hjulmand fastslår: Han er vores førstevalg

Kasper Hjulmand så sig onsdag nødsaget til at understrege, hvem der kommer til at vogte buret mod Finland i Parken torsdag.

Kasper Hjulmand melder Andreas Skov Olsen klar til kamp

Hvem er egentlig førstevalget til at vogte målet på det danske landshold?

Det er et spørgsmål, der ikke har været behov for at stille i efterhånden mange år.

Tidligere på ugen blev der så anledning til at stille netop dét spørgsmål, da Kasper Hjulmand fik givet udtryk for, at der var en reel konkurrencesituation mellem Kasper Schmeichel og Frederik Rønnow i den danske landsholdslejr.

Onsdag så den danske landstræner sig derfor nødsaget til lige at få lagt en dæmper på situationen: Det er Kasper Schmeichel, der er førstevalg for Danmark.

– Det, jeg sagde, var, at der er større konkurrence, end der nogensinde har været. Det betyder jo, som jeg også sagde, at Frederik har flyttet sig. Han kommer ind og der er en konkurrencesituation.

– Men der er ingen tvivl om, at Kasper står, og at han er vores førstemålmand, siger Kasper Hjulmand.

Hvor og hvornår spilles EM i fodbold 2024 – Få svaret her

Danmark tager torsdag imod Finland i Parken i landsholdets første EM-kvalifikationskamp frem mod slutrunden i 2024.

Kampen fløjtes i gang klokken 20.45 og kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P