International Fodbold

Tysk landsholdskomet må trække sig med skade

Bayern München oplyser mandag, at Jamal Musiala har været nødsaget til at melde afbud til det tyske landshold på grund af en skade.

Jamal Musiala har meldt afbud til det tyske landshold med en skade.

Tyskland var alt andet end imponerende under VM-slutrunden i Qatar.

Her blev det til et exit allerede i gruppespillet, hvor man var i pulje med Spanien, Japan og Costa Rica – de to førstnævnte spillede sig videre.

Skulle man alligevel udpege et lyspunkt hos naboerne syd for grænsen, var det uden tvivl unge Jamal Musiala, der fra første kamp viste sig at være det offensive omdrejningspunkt hos tyskerne.

Derfor er det også en ekstra kedelig nyhed, der mandag har set dagens lys i Tyskland – ikke mindst for Jamal Musiala selv, der altså glipper muligheden for at følge op på sine flotte præstationer fra slutrunden i Qatar.

Den 20-årige kreatørs klub, Bayern München, oplyser således, at Jamal Musiala har pådraget sig en skade og derfor har været nødsaget til at melde afbud til det tyske landshold i denne omgang.

Den sydtyske storklub oplyser videre, at der helt konkret er tale om en forstrækning i venstre lår.

Billede: Tyskland var millimeter fra at gå videre

Modsat de øvrige europæiske nationer, skal Tyskland i den nuværende landsholdspause spille to venskabskampe.

Det skyldes, at tyskerne er værtsnation for EM 2024 og dermed på forhånd er kvalificeret til slutrunden – de øvrige nationer indleder kvalifikationen i denne uge, herunder også Danmark, som spiller hjemme i Parken mod Finland torsdag den 23. marts.

Jamal Musiala glipper derfor to venskabskampe mod henholdsvis Peru og Belgien.

Den unge offensivspiller står i denne sæson noteret for 24 kampe med 11 mål og ni assists til følge for Bayern München i Bundesligaen. Han står desuden allerede noteret for 20 kampe for det tyske A-landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P