Udskiftning på det engelske landshold: Tottenham-profil udtaget
Grundet en skade foretages der en udskiftning i den engelske landsholdstrup, og det betyder, at en Tottenham-spiller kommer med på afbud.
35-årige Fraser Forster har de seneste måneder fået ‘foræret’ en del muligheder grundet skader til kollegaer.
For blot et par måneder siden var han bænkevarmer i Tottenham, men lige for tiden er han altså fast mand på målmandsposten i Londonklubben.
Det er sket, eftersom den vanlige førstemålmand og kaptajn, Hugo Lloris, er ude med en længerevarende skade.
Nu har en skade endnu en gang åbnet en dør på klem for den aldrende Fraser Forster.
Nick Pope har nemlig måttet melde afbud til de kommende EM-kvalifikationskampe for England, og det har altså medført, at Tottenham-keeperen har fået tilbudt den ledige plads på holdet. Det skriver The Athletic.
Forster har været at finde mellem stængerne for Tottenham 12 gange denne sæson på tværs af alle turneringer. Her har englænderen holdt buret rent fem gange og i alt lukket 12 mål ind i de resterende syv kampe.
Disse præstationer har altså været nok til at gøre Forster til fjerde valget på målmandsposten på Englands fodboldlandshold.
Mål og Highlights: Se Southampton sikre sig livsvigtigt point i vildt comeback mod TottenhamDet engelske landshold skal i aktion på torsdag den 23. marts, når de skal en tur til Napoli for at spille imod Italien.