Længere nede end nogensinde: Tidligere Premier League-stjerne vraget
Dele Alli var i sine unge år ét af Englands mest lovende fodboldtalenter, men nu er englænderen på dybere vand, end han nogensinde tidligere har været.
Dele Alli var ét af Englands mest lovende fodboldtalenter, og da han var allerbedst, vurderede hans tidligere klub, Tottenham, at han var hele 150 millioner pund værd.
Men det er fortid. Først blev Alli vraget af Tottenham selv, hvor han pludselig ikke fik megen spilletid. Herfra blev han solgt til Everton, hvor Alli altså også måtte se langt efter minutter på grønsværen.
Senest blev han lånt til tyrkiske Besiktas, hvor det nu også ser sort ud for det tidligere stortalent.
Det tyrkiske medie Takvim har netop berettet, at Alli resten af sæsonen skal følge Besiktas fra tribunen – han er altså blevet vraget af Besiktas-manageren, Şenol Güneş.
Det er en nyhed, som torsdag har bredt sig som en steppebrand i de engelske medier, hvor fodboldfans altså atter kan læse om den deroute, som Allis karriere er på.
Den 26-årige midtbanespiller tilsluttede sig det tyrkiske mandskab under sommerens transfervindue i 2022, og fra sæsonens begyndelse så det ud som om, at Dele Alli måske endelig ville finde formen tilbage.
Thomas Frank om Tottenham-rygte: Jeg er glad i BrentfordSådan skulle det dog ikke gå, og det tidligere engelske håb blev hurtigt degraderet til bænkevarmer… igen.
Dele Alli har været på banen for Besiktas 15 gange i denne sæson på tværs af alle turneringer – her er det blevet til tre mål.