3F Superligaen

Capellas efter fyring: Ikke enig

FC Midtjyllands nu tidligere cheftræner, Albert Capellas, er ikke enig i fyringen, som han dog accepterer.

FC Midtjyllands forhenværende cheftræner, Albert Capellas, er ikke enig i sin fyring, men han accepterer beslutningen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et pointgennemsnit på sølle 1,32 point per kamp blev til sidst for meget – eller for lidt, om man vil.

Tirsdag har FC Midtjylland fyret cheftræner Albert Capellas, og selvom han accepterer fyringen, så er spanieren ikke enig i den.

– Jeg har haft en fantastisk tid i FC Midtjylland, og selvom jeg ikke er enig, accepterer jeg beslutningen. Jeg har haft nogle fantastiske øjeblikke, og jeg vil for altid huske tilbage på vores præstationer i Europa. Det gør mig ked af det, at vi ikke er lykkes i Superligaen, og jeg har haft et brændende ønske om at være med til at vende skuden, lyder det fra Capellas.

– Der skal lyde en tak til alle i og omkring klubben. Tak til Claus og Svend for at give mig muligheden. Tak til fansene og sponsorerne for støtten. Og ikke mindst en tak til staben, alle ansatte og især spillerne for deres hårde arbejde. Jeg ønsker, at klubben opnår alle sine ambitiøse mål, og jeg er overbevist om, at FCM kommer tilbage i toppen igen, lyder det fra den 55-årige spanier.

Albert Capellas nåede i alt at stå i spidsen for FC Midtjylland i 25 kampe, hvoraf det blot blev til fem sejre ud af i alt 15 mulige.

Officielt: FC Midtjylland fyrer cheftræner

Albert Capellas er FC Midtjyllands tredje træner på under otte måneder, og dermed skal klubben nu igang med at lede efter denne sæsons fjerde træner.

Det er et problem, og det erkender de også hos ledelsen i FC Midtjylland.

– Lige nu står vi et svært sted, og det skal vi have løst. Vi har haft for stor udskiftning på cheftrænerposten, og det er vi ikke tilfredse med. Vi skal have fundet den rette træner, så vi sikrer kontinuitet, siger administrerende direktør Claus Steinlein.

Albert Capellas blev ansat i FC Midtjylland den 24. august, og spanieren fik ved den lejlighed en kontrakt til og med juni 2025.

I første omgang bliver det assistenttræner Niels Lodberg, der tager over og står i spidsen for FC Midtjylland, der stadig, med lidt hjælp udefra, kan nå at kvalificere sig til Superligaens mesterskabsspil med en sejr over Silkeborg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P