Premier League

Officielt: Brighton forlænger med skadesplaget tidligere Liverpool-profil

Brighton-midten, som tidligere har tilbragt seks år i Liverpool, har skrevet under på en ny kontrakt til 2024.

Adam Lallana forlænger sin kontrakt med Brighton til 2024.
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Skader har været en stor hæmsko for Adam Lallana.

Alligevel er englænderen stadig aktiv i Premier League, hvor han siden sommeren 2020 har repræsenteret Brighton.

Nu forlænger den tidligere Liverpool-midt så sit ophold på den engelske sydkyst med et ekstra år. Det bekræfter klubben mandag på sin hjemmeside.

Dermed har Lallana altså sat pen på en ny kontrakt, der holder ham i Brighton indtil sommeren 2024.

Det er en aftale, der glæder Brightons manager, Roberto De Zerbi.

– Jeg er ovenud lykkelig på Adams vegne. Det er en ære for mig og klubben at fortsætte arbejdet med ham, siger han til klubbens hjemmeside.

Mål og Highlights: Se komisk selvmål da Leeds og Brighton delte

Adam Lallana har tidligere tilbragt en seks-årig periode i Liverpool, hvor han var med til at vinde både Premier League og Champions League.

I Brighton-trøjen er det indtil videre blevet til 74 kampe med fire mål og tre oplæg til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P