FCM-stjerne svarer igen: Kritikken mangler nuancer
Erik Sviatchenko kommer nu med svar på tiltale, efter Viaplay-ekspert, Peter Sørensen kom med en heftig kritik af FCM-stopperen.
Erik Sviatchenko fik en verbal tur i maskinen i Viaplay studiet efter FC Midtjyllands nederlag til Lyngby i weekenden.
Her kaldte den tidligere træner og nuværende Viaplay-ekspert, Peter Sørensen, Midtjylland-anføreren for ‘personificeringen af FC Midtjyllands problem’.
Mandag aften gæstede Erik Sviatchenko så programmet Offside og fik her mulighed for genmæle på kritikken, Sørensen rettede mod ham i weekenden.
– Jeg har stor respekt for, at Peter Sørensen har en udlægning af det her, det må han gerne have, indleder Sviatchenko og fortsætter:
– At jeg så ikke er enig i den, det er en helt anden ting, for jeg kigger mig i spejlet og kan ikke genkende den udlægning af det, som Peter Sørensen kommer med.
Ifølge stopperen mangler Peter Sørensens analyse flere sider af sagen.
– Den er lidt skudt ved siden af, men han er også ansat til at komme med nogle skarpe analyser, den her manglede måske bare en lille smule en 360 graders nuance, for der er flere facetter, der spiller ind, forklarer Sviatchenko.
FCM-keeper om krise i Herning: Det er en krise ikke at komme i top seksNår det så er sagt, så raser krisen stadig i FC Midtjylland efter nederlaget til Lyngby, og Ulvene er dermed tvunget til sejr, når de i sidste spillerunde af grundspillet skal ud i en sand gyser mod Silkeborg om en plads i top seks.