AGF-profil inden afgørende rivalopgør: Derfor betyder det mere for Randers
Forud for det skæbnesvangre opgør mellem Randers og AGF forklarer Nicolai Poulsen, hvorfor lokalopgøret betyder mere for Randers end for AGF.
Der venter et vitalt rivalopgør i Superligaen mandag aften.
De to østjyske rivaler fra Randers og AGF tørner sammen i en direkte duel om at sikre sig en plads i mesterskabsspillet.
Rivalopgøret betyder meget for begge lejre, men alligevel har fornemmelsen altid været, at det betyder mere i Randers-lejren, end det gør for AGF. Ifølge AGF’s Nicolai Poulsen har det noget at gøre med størrelsesforholdet klubberne imellem.
– Det har noget at gøre med størrelsesforholdet på klubberne. AGF er en kæmpe klub, og det er jo der, Randers gerne vil hen, fortæller AGF midtbanen og fortsætter:
– For at de kan komme derhen, handler det om at slå AGF hver gang, og det er jo lidt derfor, at de her kampe, de bliver så fede, synes jeg selv.
Dagens opgør er som sagt af særlig stor betydning for de to lokalrivaler, eftersom begge hold kan sikre sig en plads i mesterskabsspillet med en sejr, mens ingen af holdene kan bruge uafgjort til noget på aftenen.
Startopstillinger: AGF bænker tilbagevendt profil til Randers-derbyBolden ruller i Randers fra klokken 19:00, og kampen kan følges direkte på TV3 SPORT.