
Mål og Highlights: Se Superliga-duksene fra FC Nordsjælland dele point i Viborg
Der var lagt op til top-brag i Viborg, da Superligaens førerhold fra FC Nordsjælland gæstede Energi Viborg Arena.

Tredjepladsen tog imod førstepladsen i Superliga-opgøret mellem Viborg og FC Nordsjælland.
Nordsjællænderne kom bedst fra start. Svenske Daniel Svensson kom på måltavlen i det 34. minut efter et oplæg af den unge Ernest Nuamah.
Viborg fik presset på i starten af anden halvleg, og der skulle ikke gå længe før Ibrahim Said headede bolden på stolpen. Efter 66. minutter gav presset også pote, da Elias Achouri sendte bolden i nettet til 1-1.
Efterfølgende var der gode chancer i begge ender. Indskiftede Martin Frese fik en stor en af slagsen tre minutter før tid, men Lucas Lund diskede op med en vigtig redning i Viborg-målet.
Se mål og highlights i videoen øverst i artiklen

Således endte kampen 1-1, hvorfor begge hold bliver på deres respektive pladser i Superliga-tabellen, inden FCK møder AC Horsens søndag.