Fra 7-0-sejr mod United til 0-1-nederlag mod Bournemouth: Klopp forklarer lørdagens Liverpool-nedtur
Hvordan går man fra en 7-0-sejr mod Manchester United til et nederlag mod Bournemouth? Jürgen Klopp forklarer lørdagens Liverpool-nedtur.
7-0 mod Manchester United…
Det var resultatet, som Liverpool-spillerne havde med i bagagen, da man lørdag eftermiddag troppede op på Vitality Stadium, hvor modstanderen var af en helt anden størrelse.
Her ventede Premier Leagues bundhold, Bournemouth, til et opgør, hvor Jürgen Klopps Liverpool-mandskab på forhånd blev betragtet som de helt store favoritter.
Det blev dog overraskende nok til et 1-0-nederlag til Jürgen Klopps tropper.
Men hvordan går man fra en 7-0-sejr mod formstærke Manchester United til et 1-0-nederlag mod Bournemouth? Det gav Jürgen Klopp svaret på efter kampen.
– Det er fodbold, sådan er det. Det er nok den bedste forklaring. Disse ting sker, og man kan virkelig ikke sammenligne kampe. For at bevare momentum er du nødt til at gøre det basale rigtigt, indleder Jürgen Klopp til TalkSport.
– Vi sagde i sidste uge, at resultatet og præstationen var interessant, men vi var nødt til at bygge på præstationen, og det gjorde vi ikke. Vi spillede fuldstændig anderledes, hvilket naturligvis ikke var planen, og det var derfor, vi tabte.
Mål og Highlights: Se Philip Billing blive matchvinder for Bournemouth mod LiverpoolLiverpools nederlag til Bournemouth blev yderligere forværret, da Tottenham sejrede sikkert mod Nottingham Forest.
Lørdagens resultater betyder, at Liverpool nu har seks point op til Tottenham på Premier Leagues fjerdeplads, som sikrer en plads i Champions League i den kommende sæson. Liverpool har dog fortsat en kamp i hånden.
Liverpool skal allerede i aktion onsdag aften, når returopgøret i Champions League mod Real Madrid finder sted. Herefter venter endnu et storopgør, når klubben gæster Etihad og Manchester City i Premier League.